Opråb fra formanden
19. april 2021Afskedsreception for Cecilie Melsted
23. april 2021Som tidligere bekendtgjort stopper Cecilie Melsted som cheftræner pr. 30. april. Vi har derfor måtte handle hurtigt, hvorfor det er med stor glæde, at vi allerede nu kan præsentere vores nye cheftræner: svenske Joachim Bengtsson.
Joachim er 52 år og bor i Hørsholm. Han er uddannet tennistræner i Sverige og Tyskland og har 30 års erfaring som tennistræner, heraf over 20 år som cheftræner.
Udover sin store trænererfaring har Joachim selv været aktiv på højt plan. Han har blandt andet været svensk juniormester og fem gange svensk holdmester med Helsingborg, ligesom at han har spillet som professionel i den tyske Bundesliga og nået en placering som nr. 400 på ATP-ranglisten.
Joachim er på nuværende tidspunkt ansat som cheftræner i Hillerød Tennisklub, hvorfor han først kan tiltræde stillingen d. 1. august. Indtil da vil vi gøre alt for at få de forskellige ender til at mødes. Vores trænere vil strække sig ekstra i maj og juni, hvor holdtræningen står på. Vi håber på jeres forståelse for denne situation og tålmodighed.
Joachim har givet udtryk for, at han ser klubben som en helhed, hvor der skal være plads til alle. Vi ser frem til at samarbejde med ham.
På bestyrelsens vegne
Christopher Søndergaard