Medlemsfordele i Farum Tennisklub

Nedenfor kan du læse om de fordele, der er indgået lige nu:

Medlemsfordel: GRATIS lån af bolde!

Som en af de eneste klubber i Danmark stiller Farum Tennisklub bolde til rådighed til medlemmerne – helt gratis! Til hver bane har et rør Tecnifibre X-one som jævnligt udskiftes, så boldene er gode og nye.

Støtteordning til banebookning, licens og træning i FTK

Nedenstående regler for tilskud gælder foreløbig for inde-sæsonen 2021-2022, hvorefter de evalueres. Reglerne gælder kun for spillere der er helårsmedlemmer af FTK.

Generelt for alle medlemmer

  • Alle medlemmer, der ønsker at prøve kræfter med turneringstennis, får betalt licens og turneringsindskud til danske turneringer, såfremt man stiller op for FTK. Dette gælder såvel juniorer som seniorer.

Spillere på 1., 2. og 40+ holdene. ”Elite gruppen”

  • Unge under 25, der er udtaget til at spille på 1. eller 2. holdet, modtager gratis holdtræning.
  • Spillere under 25 år kan booke baner for 1 kr. ved spil med andre u 25 spillere i Elitegruppen .
  • Spillere over 25 år i Elitegruppen kan mod indbetaling af et gebyr på 800 kr, booke baner for 1 kr. ved spil med andre fra Elitegruppen, der også er berettiget til at spille for 1 kr.
  • Hvis en spiller fra Elitegruppen ønsker at spille med spillere, der ikke er med i Elitegruppen skal der betales 50 kr./time for baneleje (gæstegebyr).
    1. Dog kan spilleren booke bane til 1. kr., ved spil med træner eller en sparringspartner fra anden klub, som kan tilføre noget særligt til vedkommende.
  • Ovenstående vilkår forudsætter, at spilleren står til rådighed for alle hold i FTK.

Spillere under 25 år

  • Spillere under 25 år, der på ugentlig basis deltager i et af klubbens træningstilbud, kan reservere baner for 50 kr./time indendørs (udendørs er det gratis uanset om en spiller er på holdtræning eller ej).
  • Spillere under 25 år, der på ugentlig basis deltager i et af klubbens træningstilbud, kan mod indbetaling af et gebyr på 800 kr. booke baner for 1 kr. ved spil med en anden spiller der er berettiget til at reservere baner for 1 kr., ved spil med træner eller ved spil med en sparringspartner fra anden klub, som kan tilføre noget særligt til vedkommende.
  • Forældre og bedsteforældre må, selvom de ikke er medlemmer i FTK, spille med deres børn og børnebørn.

Spillere på Statens Uddannelsesstøtte (SU)

  • Spillere på SU, der på ugentlig basis deltager i et af klubbens træningstilbud, kan reservere baner for 50 kr./time.
  • Spillere på SU, der på ugentlig basis deltager i et af klubbens træningstilbud, kan mod indbetaling af et gebyr på 800 kr. booke baner for 1 kr. ved spil med hinanden.

Mød os på Facebook

Mød os på Instagram