Referater af Bestyrelsesmøder
9. juli 2019
SofusEnrum
Ny træner i klubben – Sofus Enrum
7. november 2019

Nordiske Mesterskaber for U13 afholdes i Farum Tennisklub

Farum Tennisklub er stolte af at skulle huse de Nordiske Mesterskaber for U13 hold 2019. Mesterskaberne arrangeres af Dansk Tennis Forbund og afholdes fra 29. juli til 1. august.

Her vil fire drenge- og fire pigehold fra Danmark, Norge, Sverige og Findland kæmpe om titlen som nordisk mester U13 2019. Tidligere har supertalenter som Clara Tauson og Holger Rune fået nogle af deres første landsholdserfaringer ved de Nordiske Mesterskaber.

Det bliver nogle spændende dage med masser af god tennis og andre sjove aktiviteter for hele familien. Så sæt kryds i kalenderen og slå vejen forbi Farum Tennisklub med familie og venner, og vær med til at heppe på de unge spillere og få måske det første glimt af morgendagens stjerner.

Har du lyst til at hjælpe?

Kunne du tænke dig at give en hånd med til mesterskabet og hjælpe os med, at arrangementet forløber glat, så kan du melde dig som frivillig. DTF står for selv afviklingen af mesterskabet, men FTK skal hjælpe med at holde baner og klubhus i tip top stand. Vi har bl.a. brug for hjælp til salg af mad og drikke vare.

Du kan læse mere, om at være frivillig i pdf’en neden for, og du tilmelder dig ved at skrive til Mogens Jensen på mail: kasserer@farumtennis.dk eller på tlf.: 60 14 55 63

Vi glæder os til at se jer til nogle sjove dage!

Mvh
Bestyrelsen