Tennissportens Dag 2022 (åbent hus)
Vær med til en sjov og aktiv dag for hele familien, når Farum Tennis Klub inviterer til Tennissportens Dag lørdag den 30. april kl. 11-14, hvor I kan prøve at spille tennis og få en snert af den helt specielle atmosfære her i klubben 🤗
I møder bare op iført sportstøj og idrætssko med glatte såler – så garanterer vi for store smil og morsom motion ☀️😃
I kan møde op, når det passer jer i tidsrummet kl. 11-14.
Hvis I vil prøve vores nye initiativ med Tumle- og Familietennis, så tag mor/far under armen og kom med på følgende tidspunkt, hvor vi kører en lille prøvetime på konceptet:
🎾 Kl. 11.45-12.15 (for børn i alderen 3-7 år sammen med mor/far på banen)
Tilmelding er ikke nødvendig, men inviter gerne dine venner, naboer, kollegaer og andre, som du tænker kunne have interesse i at komme med, så flest mulige kan få denne skønne oplevelse 😊
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig dag med åbent hus, socialt samvær og ikke mindst masser af tennis.
Ps. hvis vejret ikke holder, rykker vi i stedet for indendørs i vores hal.