Klubtilbud og klubtøj i næste uge
17. april 2024Sommercamp for juniorer uge 27
26. april 2024På grund af den seneste tids megen regn er vi desværre nødt til at ændre programmet på standerhejsningsdagen, idet banerne er så bløde, at det vil ødelægge dem, hvis der spilles på dem på lørdag, selvom vejret muligvis bliver bedre sidst på ugen. Trænernes forberedte underholdning er derfor aflyst. Vi mødes stadig kl 10 til standerhejsning og formandens åbningstale, og efterfølgende er der kaffe og kringle til alle fremmødte. Så mød op og syng med på “Der er ingenting der maner”, få en kop formiddagskaffe og lav en aftale med gamle tennisvenner om at spille i næste uge, hvor vejret forhåbentlig er blevet bedre.
Som et plaster på “såret” starter grilltennis allerede på onsdag kl 17, hvor trænerne viser noget af lørdagens aflyste program, hvor pølser og sodavand er gratis, og hvor alle gæster er velkomne til en slags reserve “tennissportens dag”.