Til ALLE medlemmer i FTK: klipning af hække og oprydning
8. juli 2022Vintertræning 2022-23
8. september 2022Kære voksne medlemmer.
Til den kommende indendørssæson skyder vi et nyt koncept igang: Fitness-tennis for voksne!
Vi afvikler prøvetime på fitness-tennis den 16/9 – tilmeld dig efter først-til-mølle lige her: https://forms.gle/BmF79N9cX1aUdnmy9
Er du klar på en svedig time med højt tempo, mange bolde og høj musik?
Til fitnesstennis er der fokus på at have høj puls igennem hele timen. Dette sikres ved intensive øvelser på tennisbanen med både fodringsøvelser og alverdens øvelser med vores træningsudstyr – alt imens musikken spiller i baggrunden og bidrager til at sætte det rette tempo.
Her er det ikke teknikken, der er i fokus. Derfor kan alle også deltage, uanset om man er nybegynder eller øvet. Til fitnesstennis handler det nemlig om at være i gang – og om at være i gang hele tiden. Konceptet er bygget op omkring aktiviteter, der kombinerer tennissporten med cardio-aktiviteter med henblik på at forbrænde kalorier på en sjov og udfordrende måde – alt sammen imens du også styrker dit eget tennisspil!
Du vil som deltager komme til at slå til rigtig mange bolde i løbet af en træningstime. Du vil som deltager også komme til at lave mange øvelser med vores træningsudstyr. Og så vil du som deltager helt sikkert også komme til at opleve, at du er øm i kroppen efter en times fitnesstennis!
En typisk træningstime starter med opvarmning, hvorefter der laves fodringsøvelser, inden der sættes spil i gang for til sidst at slutte med cool down øvelser.
Fitness-tennis er et helt nyt koncept i FTK, som starter op fredag i uge 43 og kører resten af indendørssæsonen (og som følger det øvrige træningsprogram ift. ferie). Der kommer til at være to hold – et kl. 7-8 og et kl. 8-9.
Tilmelding til prøvetimen foregår via følgende formular og efter først-til-mølle princippet (begrænset antal pladser) – ligeså med tilmeldingen til selve træningsholdet. Der åbnes for tilmelding til træningsholdet fredag den 16. september kl. 10.00, når prøvesessionerne også er afviklet.