Holdkampe udendørs for 50+, 60+, motionshold samt Golden-age
31. marts 2023Indkaldelse til generalforsamling 19. april 2023
3. april 2023FØR-TILMELDING TIL VOKSENINTRODUKTION 2023 🎾
TIL DIG MED LIDT ELLER SLET INGEN TENNISERFARING!
Tilmelding er endnu ikke officielt åbnet, men du får her chancen for at skrive dig op på vores før-tilmeldingsliste, så du blandt de første får besked, INDEN vi overhovedet åbner for den helt officielle tilmelding til vores uhyre populære introduktionsforløb ⚠️
Sidste år havde vi over 9️⃣0️⃣ voksne på vores introduktionsforløb. I år åbner vi for 5️⃣6️⃣ pladser, så det er bare med at holde sig klar ved tasterne, hvis du vil sikres en plads!
Introduktionsforløbene afvikles fra uge 18 til og med uge 21 – et forløb på 4x 1 time til dig, der aldrig har spillet tennis før, har meget lidt erfaring med det eller gerne vil igang igen efter en pause.
Til et voksenintroduktionsforløb bliver du introduceret til alle tennisspillets faser herunder tennisregler, og hvordan du slår de forskellige slag (forhånd, baghånd, serv, smash)…
Når du tilmelder dig forløbet, låner du en spritny ketcher, som er indkøbt til netop dette forløb. Vælger du at melde dig ind som seniormedlem efter (eller undervejs) i forløbet, får du denne ketcher til evigt eje. Ønsker du ikke at fortsætte, afleveres ketcheren tilbage til os, så vi kan bruge den som låneketcher fremadrettet.
Der er ingen forpligtelser forbundet med dette forløb – du får en introduktion til tennis, og ønsker du at fortsætte efterfølgende, er der mulighed for at komme på fortsætterhold*. Ønsker du ikke at fortsætte, kan du krydse af, at du nu har prøvet at spille tennis også ✅
Prisen for et introduktionsforløb er 295,- og inkluderer følgende:
☀️ 4×1 times træning
☀️ Grillarrangement 2/6 med spil og mad
☀️ Gratis ketcher ved indmeldelse (seniorkontingent påkrævet)
☀️ Prøvemedlemskab fra maj måned til og med juli måned hvor der er mulighed for at booke baner og i selvsamme periode bruge den ketcher, I får udleveret ved forløbets start (bemærk, at et seniorkontingent er påkrævet, hvis man ønsker at deltage i træningstilbud, efter introduktionsperioden er afviklet. Prisen på kontingent reduceres desuden for hver måned, så man kun betaler for de måneder, hvor man reelt er medlem).
Vi har et meget begrænset antal pladser på vores forløb, som vi tilbyder på følgende dage fra uge 18 til og med uge 21:
💥 Torsdag kl. 21-22 (8 pladser) – engelsktalende træner på dette hold ❗️
💥 Lørdag kl. 8-9 (8 pladser)
💥 Lørdag kl. 9-10 (8 pladser)
💥 Lørdag kl. 10-11 (8 pladser)
💥 Lørdag kl. 11-12 (8 pladser)
💥 Søndag kl. 18-19 (8 pladser)
💥 Søndag kl. 19-20 (8 pladser)
📧 Skriv til Frederik på hausner@farumtennis.dk, hvis du vil med på vores “før-tilmeldingsliste” (først-til-mølle). I vil herefter blive kontaktet i starten af uge 15 med vejledning til endelig tilmelding til forløbet.
📆 … pssst! Fredag den 2. juni afslutter vi desuden forløbet med et par timers spil på banerne for alle introduktionsforløbene efterfulgt af mad fra grillen. Altsammen inkluderet i prisen på 295 kroner! 🍔🌭
* For at komme på fortsætterhold kræves et aktivt seniormedlemskab af Farum Tennis Klub.
Med sportslige hilsener
Frederik Hausner Petersen
Tennisskoleansvarlig | Farum Tennis Klub
E-mail: hausner@farumtennis.dk
Web: www.farumtennis.dk
Facebook: www.facebook.com/FarumTennisKlub