×

SÆSON 2025-2026

SÆSON 2025-2026

Foråret er kommet, og vi skal snart ud på det røde grus. Inden da, har vi lige lidt praktisk:

KONTINGENTER:
Bliver automatisk opkrævet fredag d. 25. april, hvis du førhen har betalt med Dankort, og det rigtige Dankort er opdateret. 

Hvis du førhen f.eks. har betalt med MobilPay, Mastercard eller andet, bedes du selv gå ind og betale kontingentet efter 22. april.
 
De 3 dage før, 22+23+24. april, er du ikke tilmeldt noget kontingent. Det vil sige, at du kan ikke booke nye baner de dage. Så book banen inden eller betal selv dit kontingent på din profil. Kontingentet bliver da ikke trukket igen d. 25. april.
Du kan også maile til mig, og jeg booker banen til jer. (se kontakt nedenfor)
De faste timer slutter lørdag d. 26. april. De kommer til at stå som spærret på banebookingen.
Husk: dine erstatningstimer bedes være brugt inden sæsonslut.

KONTINGENTET BLEV IKKE TRUKKET:
Hvis dit Dankort på din profil skal opdateres, eller du sidste år ikke betalte på din profil med dit Dankort, kan kontingentet ikke trækkes automatisk.
Venligst: se om der er et Dankort på din profil, ellers bedes du opdatere kortet.

SKIFT TIL ANDET MEDLEMSSKAB:
Det nemmeste er at maile til mig inden mandag d. 14. april, og fortælle hvilket kontingent du vil tilmeldes.
Du får en advisering fra vores system: klubmodul d. 15. april, der kan du også skifte medlemskab.

VINTERMEDLEMMER:
Systemet kan kun trække automatisk 1 gang om året. Det nemmeste er, vinterkontingentet også bliver trukket 25. april. Du betaler ikke for sommersæsonen hos os.
Regner du med at spille på fast bane til næste vinter igen, bedes du tilmelde dig som vintermedlem senest 1. juli.
Vælger du først at betale vinterkontingentet til august, bedes du gå ind på din profil under ”mine tilmeldinger” og melde dig ud og tilmelde dig igen til august.

RABAT:
Familierabat gives til alle, der har mindst 3 medlemmer på samme adresse. Mail til mig, når der er betalt det fulde kontingent, så refunderer jeg rabatten.
Spillere, som har betalt seniorkontingent (over 26 år), men er på SU, kan ved at maile til mig, få forskellen mellem senior og junior kontingent refunderet. 

ER DU BLEVET TRUKKET FORKERT KONTINGENT:
Venligst: mail til mig.

UDMELDING AF KLUBBEN:
Hvis du ikke har tid til tennis i år, bedes du maile til mig senest 14.  april, så dit kontingent ikke bliver trukket.
Derefter bliver profilen slettet.
 

HJÆLP, JEG FIK IKKE MELDT MIG UD I TIDE:
 
Mail til mig inden 10. maj, hvis du glemte at melde dig ud. Vi refunderer kontingentet minus et gebyr på 200 kr.

Med tennis hilsen og et ønske om en forrygende sæson på det røde grus med masser af sol.
FTK Ulla
Kontakt: medlemsadministration@farumtennis.dk