Klubmesterskabet 2025 slog alle rekorder! Med samlet 274 tilmeldinger var det en stigning på hele 209% sammenlignet med året før! I 2026 gentager vi succesen med POWER ombord endnu engang!
Hvad betyder det for dig? Endnu et fedt klubmesterskab med fede præmier og (forhåbentligt) ligeså mange deltagere som sidste år!
I år har vi debut på One Point Slam – en selvstændig knockoutturnering, hvor hver kamp afgøres af ét point med kun én serv! Turneringen er skabt for underholdning frem for retfærdighed og afvikles på selve finaledagen. Alle kan deltage – også medlemmer, der ikke har deltaget i selve POWER CUP klubmesterskaberne. Der spilles i følgende rækker (ingen niveauinddeling):
– Senior: Herre samt dame
– Junior: Tennisskole samt turneringsspiller
Læs alt om One Point Slam her (separat tilmelding påkrævet. Mere info følger, når tilmelding åbnes)
POWER CUP klubmesterskaberne er for alle klubbens medlemmer – unge som ældre, nybegyndere som øvede.
På baggrund af feedbacken fra sidste år har vi nu indført følgende:
- Længere deadline for kvart-/semifinaler
- Rene dame- og herrerækker
- Mere alderssvarende puljeinddeling i puljer hvor det er muligt
- Bedre mulighed for at følge med i resultater
Ligeså fastholder vi vores populære tiltag, der havde debut i 2025:
- Ny række for voksne (hvor der serves med underhåndsserv)
- Udvalgte datoer hvor der forklares og gennemgåes regler
- Kampdage med tilstedeværelse af en klubtræner for at samle flere kampe på én dag og hjælpe med afviklingen af disse
- Færre rækker men med flere deltagere således at kampformatet optimeres
POWER CUP klubmesterskaberne afvikles i maj-september, og du kan stille op i både single- og doublerækker! Husk at vær realistisk ift. dine tilmeldinger, så du kan nå at få afviklet alle dine kampe!
Der spilles kvalifikations puljekampe, hvor alle spiller mod alle i den enkelte pulje. Herefter spilles der hovedturnering, som afvikles som cup (knald-eller-fald kampe).
Der tilstræbes at lave puljer med 4-5 spillere i hver, således at alle er garanteret mindst 3-4 kampe. Går man hele vejen, spiller man typisk mellem 4-6 kampe i en række.
På finaledagen afvikles alle finale- samt bronzekampe. På dagen vil der være stort kampprogram med gode tenniskampe, One Point Slam turnering, mad fra grillen, drikke samt slush-ice og popcorn.
Fristen for tilmelding til POWER CUP klubmesterskaberne er onsdag den 20. maj








