Vi er glade for at kunne tilbyde rabatordning for vores medlemmers brug af indendørsbanerne.
Intentionen med ordningen er at give vores børne- og ungdomsspillere øget mulighed for at træne med andre spillere, trænere og forældre, men også at give andre medlemmer mulighed for at spille tennis til en favorabel pris på ydertidspunkter.
Man tilmelder sig ordningen på klubmodul ved at betale gebyret. Der er knyttet visse betingelser til brugen af rabatordningen.
Der gælder følgende regler
- Alle ledige baner kan anvendes, men de timer der vil være til rådighed på hverdage, vil primært være timer inden kl. 10, mellem 12 og 14 og efter kl. 21.
- I weekenden vil der være begrænsede muligheder i tidsrummet 9-17.
- Der vil være rig lejlighed i ferieperioderne.
- Gebyr: Rabatordningsgebyret er 1100 kr. Gebyret gælder fra start af indendørssæson 2026-27 for frem til start af ny indendørssæson 2027.
- Banelejen: 5 kr., som betales inden bookning af bane i Klubmodul.
- Følgende regler SKAL overholdes:
- Alle spillere på banen, uanset om der er tale om single eller double, skal have betalt rabatordningsgebyret og dermed være medlem af Farum Tennisklub.
- Banen kan bookes med en spiller, der har betalt rabatordningsgebyret, hvis der er tale om at spilleren er tilmeldt træning i FTK, og medspilleren er træner tilknyttet FTK.
- Forældre eller anden pårørende, der er medlem af klubben, kan også fungere som træner.