
Årets klubmesterskab er for alle seniorer i klubben uanset alder og niveau. I år er der justeret på rækkerne, således at kampformatet optimeres og sikrer endnu bedre puljer! Der spilles i følgende rækker:
Ungseniorer: Single (17-30 år)
Senior ny-i-kamp: For voksne som har lidt eller ingen kamperfaring (der serves med underhåndsserv) (single samt double)
Senior letøvet – fra 31 år til og med 59 år (single samt double)
Senior øvet – fra 31 år til og med 59 år (single samt double)
Veteran 60+ letøvet – fra 60 år og ældre (single samt double)
Veteran 60+ øvet – fra 60 år og ældre (single samt double)
Ved tilmelding angiver I jeres niveau, så I kan blive indplaceret i puljer med andre spillere på omtrent samme niveau som jer selv.
Der trækkes lod iblandt alle deltagende seniorspillere om en Ninja SLUSHi slush-maskine fra POWER (værdi 3000,-) Lodtrækningen finder sted kl. 12.30 på finaledagen, og det kræves, at man er fysisk tilstede på dagen for at kunne vinde præmien - ellers trækkes der ny vinder
Når puljerne er lavet, er det jeres ansvar at kontakte de øvrige spillere i puljen og selv aftale spilledage og -tidspunkter for kampene samt booke baner til disse.
Det er vinderen af kampen, som umiddelbart efter kampen sender kampresultat til Annette på +45 22 48 48 34 (husk at angive række samt begge spilleres navne!)
Alle puljekampe samt kvart- og semifinaler afvikles i løbet af sommersæsonen.
1. deadline – 4. juli: Mindst én af dine puljekampe skal være afviklet til denne dato
2. deadline – 24. august: Alle dine puljekampe skal være afviklet til denne dato
3. deadline – 4. september: Alle kvart- og semifinaler skal være afviklet til denne dato
Finale- samt bronzekampe afvikles på den store finaledag lørdag den 6. september. Bemærk, at der IKKE gives dispensation for at afvikle finalekampe på anden dag end den store finaledag, da det udvander konceptet om en fælles finaledag.
Fristen for tilmelding til årets klubmesterskab er onsdag den 4. juni
FAQ klubmesterskaberne for seniorer
Har du spørgsmål til klubmesterskabet, så kontakt Frederik på hausner@farumtennis.dk
Ved tilmelding giver du accept til, at dine kontaktoplysninger deles med de øvrige deltagere i din pulje
Turneringsledelsen forbeholder sig ret til at flytte spillere til en anden række, slå rækker sammen mm.
