×

POWER CUP klubmesterskaberne

Årets klubmesterskab afvikles i år i samarbejde med POWER.

Hvad betyder det for dig? Et endnu federe klubmesterskab med endnu federe præmier og (forhåbentligt) endnu flere deltagere!

POWER CUP klubmesterskaberne er for alle klubbens medlemmer – unge som ældre, nybegyndere som øvede.

I år har vi indført nye tiltag for at gøre oplevelsen endnu bedre, heriblandt:
- Ny række for voksne (hvor der serves med underhåndsserv)
- Udvalgte datoer hvor der forklares og gennemgåes regler
- Kampdage med tilstedeværelse af en klubtræner for at samle flere kampe på én dag og hjælpe med afviklingen af disse
- Færre rækker men med flere deltagere således at kampformatet optimeres 


POWER CUP klubmesterskaberne afvikles i juni-september, og du kan stille op i både single- og doublerækker!

Der spilles kvalifikations puljekampe, hvor alle spiller mod alle i den enkelte pulje. Herefter spilles der hovedturnering, som afvikles som cup (knald-eller-fald kampe).

Der tilstræbes at lave puljer med 4-5 spillere i hver, således at alle er garanteret mindst 3-4 kampe. Går man hele vejen, spiller man typisk mellem 4-6 kampe i en række.


På finaledagen dag afvikles alle finale- samt bronzekampe. På dagen vil der være stort kampprogram med gode tenniskampe, mad fra grillen, drikke samt slush-ice og popcorn.