×

Gratis juniorcamp i vinterferien

Gratis juniorcamp i vinterferien

21. januar kl. 18.54: Campen er nu udsolgt med 24/24 tilmeldte børn. Skriv jer dog gerne på ventelisten – så kontakter vi jer, såfremt der kommer et afbud. Se nederst i nyheden hvordan.

Med støtte fra Tennis Øst’s Spillerudviklingspulje udbyder vi en gratis juniorcamp for alle børn i Furesø Kommune i alderen 7-13 år!

Campen afvikles på følgende dage:
– Mandag den 10. februar kl. 12-15
– Tirsdag den 11. februar kl. 12-15
– Onsdag den 12. februar kl. 11-15

Om onsdagen er der desuden inkluderet gratis frokost! De øvrige dage har deltagerne spist frokost på forhånd – men vi holder undervejs på campen også snackpause til at få stillet den værste sult.

Campen er for alle børn, uanset om man har tidligere tenniserfaring eller ej. Til selve træningen opdeles spillerne nemlig niveaumæssigt, så de får det optimale ud af det.

Har du lyst til at få en fed oplevelse sammen med andre søde børn fra Furesø Kommune, så skynd dig at meld dig til, inden pladserne er besat! Vi har kun 24 pladser, og disse fordeles efter først-til-mølle!

Campen er desværre fuldt booket, men skriv dig gerne på ventelisten – så kontakter vi dig, såfremt vi får en ledig plads.

Skriv til Frederik på hausner@farumtennis.dk med barnets fulde navn, alder og erfaring med tennis.

Campen afvikles i vores indendørshal på Ryttergårdsvej 120, 3520 Farum. Husk derfor indendørssko og drikkedunk. Vi har ketchere, som kan lånes, hvis man ikke har sin egen.