×

Rabatordning for medlemmer

For medlemmer som ønsker at spille meget, er der mulighed for at tegne en rabatordning til tegning af ledige løse indendørsbaner. Mod betaling af et gebyr på pt 1100,- kan man op til seks dage før reservere ledige indendørsbaner for 1,-. Man tilmelder sig ordningen på klubmodul ved at betale gebyret. Der er knyttet visse betingelser til brugen af rabatordningen.

Betingelser for brug af rabatordningen

Som udgangspunkt skal alle spillere på en bane, der er reserveret under rabatordningen, have betalt gebyret. Dog med følgende undtagelser: Ved træning med en af klubben godkendt træner. Ved spil med et familiemedlem som fungerer som træner, forudsat at familiemedlemmet er medlem af Farum Tennis Klub. Ved spil med en overlegen sparringspartner. Hvis denne ikke er medlem af Farum Tennis Klub, betales gæstegebyr for sparringspartneren. I disse tilfælde behøver træneren eller sparringspartneren ikke at have betalt gebyret.