×

Sådan booker du en bane

Udendørssæsonen – banebooking

Om sommeren er banebooking gratis og fungerer således:

  1. Log ind i Klubmodul
  2. Vælg “Udendørs” området
  3. Klik på bane/tid
  4. Vælg medspiller i klubben eller gæst (en gæst koster kr. 50,-)
  5. Klik på ”Book banen”
  6. Banebookingen bekræftes med en sms/mail og fremgår også af ”mine tilmeldinger”.

Indendørssæsonen – banebooking

Booking af bane i indendørssæsonen / hallen koster forskellige beløb alt afhængig af tidspunktet: se Baneoversigt og priser.

Du booker din indendørsbane således:

  1. Log ind i Klubmodul
  2. Betal først for banen, så der er “penge på kontoen”
  3. Vælg “indendørs” området
  4. Find den pris, du skal betale for banen og acceptér betingelserne. Herefter kommer du til betalings-dialogen, hvor Dankort kortoplysningerne indtastes, og der betales
  5. Vær opmærksom på, at du nu desværre logges ud af systemet (teknisk årsag)
  6. Log ind igen (gem evt. dine oplysninger), og nu er der penge på kontoen
  7. Vælg banen, du ønsker at booke, vælg din medspiller (eller gæst) og tryk “book banen”

Sletning af banebooking

I Klubmodul kan du se dine bookinger og slette dem igen.

Sletning af udendørsbaner: Da du ikke betaler for banerne udendørs, sker der blot en annullering af bookingen, hvilket bekræftes med en sms/mail. Betaling for gæstespil refunderes ikke.

Sletning af indendørsbaner: Da du betaler for banerne indendørs, vil betaling for en booking blive ført tilbage på profilen (kontoen) med det beløb, du har betalt for banen. Sletningen bekræftes ved en sms/mail. Booking på profilen kan så bruges på den næste booking til den samme pris.

Saldo på din profil / konto

Du kan desværre ikke se saldoen på din Klubmodul-profil, men hvis banepriserne kommer frem, har du ingen saldo på kontoen. Du kan følge med i dine betalinger og bookinger under ”mine tilmeldinger” på din profil. Du kan også blot prøve at booke og se, om bookingen går igennem. Hvis ikke den går igennem, men vil have betaling, så er der altså ikke penge på kontoen.

En saldo består ikke af et beløb, men af en pris på bookingen. Har du derfor betalt 85,- for din bane, kan du ikke booke en bane til kr. 160,- og blot betale differencen. Man skal booke til den samme pris. Har du derfor betalt 85,- eller har du 85,- på din konto, så kan du ikke derefter betale 160,- og booke en bane til 160,-. Du skal have brugt din betaling på 85,- til en booking.

Antal samtidige bookninger

I sommersæsonen:
– Udendørs grusbaner kan du have to samtidige bookinger.
– Indendørs kan du have to samtidige bookinger.

I vintersæsonen
– Indendørs kan du have to samtidige bookinger.
– I særlige perioder vil der blive åbnet op for flere bookinger ad gangen.

Hvor langt frem kan man booke baner?

Baner i sommersæsonen (både udendørs- og indendørsbaner) kan ske seks dage frem.
I vintersæsonen (indendørsbaner) kan booking normalt ske seks dage frem, men i perioder vil der være åbent for at booke 14 dage frem.

WannaSport – banebooking

Hos WannaSport kan du finde ledige tennisbaner – her og nu – hos tennisklubber rundt omkring i Danmark. Du kan booke og betale direkte gennem WannaSports system og app.