Vild Med Skum – stor succes
I denne sæson kan vores juniorer godt pakke deres “skumudstyr” frem – vi har nemlig igangsat et spritnyt koncept denne vintersæson!
Vi har stadig tre stævner tilbage for denne sæson – klik på dem herunder og tilmeld dig det/de stævner, du også vil deltage i:
Søndag den 2. februar kl. 11-15
Søndag den 16. marts kl. 12-16
Søndag den 6. april kl. 12-16
Som navnet antyder, handler det om skumtennis. Foruden at være megasjovt (og megahårdt!) er det også vanvittig god træning! Med langsommere bolde er det nemmere at styre sit tennisspil (og sværere for modstanderen at skyde dig ud), og man får derved flere bolde over nettet i en duel. Med så mange boldberøringer er det en rigtig god måde at få både bedre føling med sit spil men også en fantastisk måde at udvikle sig som tennisspiler både teknisk og kampmæssigt.
Til dette koncept honoreres spillerne for de gange, de deltager – IKKE på baggrund af deres præstation!
For hver gang man er med, får man nemlig en præmie – er man med flere gange, får man naturligvis flere præmier.
Formålet er at rykke fokus fra præstationen og i stedet for have fokus på selve deltagelsen og med trygge rammer og gode omgivelser at opfordre spillerne til at deltage og “turde” stille op i disse kampstævner.
Alle spillere får desuden udleveret deres helt eget spillerark, hvor de til hvert Vild Med Skum stævne får et klistermærke, som udløser deres præmie.
Har du spørgsmål til konceptet, så kontakt Frederik på denne mail