
Lørdagsrotation er et tilbud om doublespil for alle over 40 år. Som navnet siger, spilles der om lørdagen kl. 11 – 12.30. Alle niveauer kan deltage, dog skal man kunne holde bolden i gang. Det vil sige have et grundslag.
Der spilles fra ultimo september til medio april året efter (vintersæsonen). Du har mulighed for at tilmelde dig ca. hver lørdag, ca. hver anden lørdag eller ca. hver 4. lørdag. Du tilmelder dig i august måned via mail fra klubben. Er der nogle datoer, du på forhånd ved, at du ikke kan spille, skriver du det på tilmeldingen. Så bliver der taget hensyn til det.
Herefter bliver planen for hele sæsonen lavet og inden sæson start, så du ved, hvornår du skal spille. Bliver du forhindret en lørdag, skal du selv finde en erstatning for dig selv.
Lige nu er baneleje 65 kr. pr gang, som bliver opkrævet i oktober for hele sæsonen.