En fantastisk Klubmesterdag
Tusind tak for en helt fantastisk og hyggelig dag lørdag den 12. september!
Fra kl. 9 til 19 var der været fuld gang i den med masser af fede kampe, god tennis og ikke mindst en fantastisk stemning omkring banerne.
Det har været en sand fornøjelse at opleve, hvor mange der havde lyst til at være en del af dagen – både som spillere og som tilskuere. Og tak til alle, der hjalp med til at dagen kunne afvikles. Det er netop den slags opbakning og fællesskab, der gør vores klubmesterskab og vores tennisklub til noget helt særligt.
Og der var bestemt ikke kun tennis på programmet. Dagen bød også på stort lotteri med fede præmier, slush ice og lækre burgere og hotdogs til frokost. Alt i alt en rigtig festdag i klubben!
Vi glæder os allerede til næste år!
Har du en idé, en tanke eller et forslag, som kan gøre næste års klubmesterskab endnu bedre, hører vi meget gerne fra dig. Alle input er velkomne, når vi skal i gang med planlægningen af næste års festdag.
En kæmpe tak til vores sponsorer!
Til sidst skal der selvfølgelig lyde en kæmpe tak til alle vores sponsorer – med Power i front – for at være med til at gøre dagen mulig og ekstra festlig.
Vi ses på banerne!





