Lørdag 29. april 2017. Tennissportens Dag i FTK

Lørdag 29. april 2017. FamilieTennis Stævne
28. april 2017
Klubmodul er nede
26. maj 2017

Lørdag 29. april 2017. Tennissportens Dag i FTK

Der sker en hel masse lørdag 29. april!
Se dagsprogrammet nederst i denne nyhed

TENNISSPORTENS DAG

Tennissportens Dag er et landsdækkende initiativ, for at skaffe nye medlemmer til landets tennisklubber. Det er startet og styres af Dansk Tennis Forbund og DGI i fællesskab.

Vi i FTK står klar til at modtage nye medlemmer, med trænings- og aktivitetstilbud til alle mellem 3 og 90 år. Læs evt. mere om Tennissportens Dag her.

Skaf et medlem, få en gratis træningstime og rabat på medlemskabet!

Tag din nabo, din bedstefar/mor, din ven/veninde eller dit barnebarn med for at prøve tennis, eller måske bare for at deltage i sjove konkurrencer. Hvis den du tager med, melder sig ind på dagen, eller senest 1 uge efter, får du 1 times gratis individuel træningslektion med vores faste trænere! Og 2, hvis du skaffer 2 medlemmer 😉

Og, hvis du melder dig ind senest på dagen, får du kr. 300 i rabat på medlemskabet for voksne og kr. 200 i rabat som junior, på det første års medlemskab. Du kan også konvertere rabatten til en træningstime med vore faste trænere. Det gælder også nye medlemmer, der allerede har meldt sig ind per 1. maj 2017. 

Har du spørgsmål til Tennissportens dag, kontakt cheftræner Truls Enghoff. Se kontaktinfo her.

Dagsprogrammet

Både store og små får mulighed for at svinge ketsjeren, få farvet grusskoene røde, få en snack, spise lidt kage og møde både nye og gamle FTK-medlemmer.

Kl. 09-12 : Tennissportens Dag for nye medlemmer
Kl. 09.30-12 : Standerhejsning for alle medlemmer (formandens tale kl. 10)
Kl. 09:30 til 11:30 : FamilieTennis Klubstævne
Kl. 12:00 til ca. 19 : Finaledag, Klubmesterskaberne indendørs 2017